Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik

Mads garanterer for en hvid jul

Med venners hjælp og en masse arbejdstimer har Mads Thorhauge sørget for, at der i hvert fald er ét sted i Danmark, hvor december får sne

Med venners hjælp og en masse arbejdstimer har Mads Thorhauge sørget for, at der i hvert fald er ét sted i Danmark, hvor december får sne
Det kostede mange timer for medarbejdere, familie, venner og ham selv. Men nu er mads Thorhauge også glad for resultatet i butikken. Foto: Torben Hansen
Med venners hjælp og en masse arbejdstimer har Mads Thorhauge sørget for, at der i hvert fald er ét sted i Danmark, hvor december får sne
Isbjørnen er blevet sæsonarbejder hos Mads Thorhauge, som får mange kommentarer for sin store juleudsmykning. Foto: Torben Hansen
Med venners hjælp og en masse arbejdstimer har Mads Thorhauge sørget for, at der i hvert fald er ét sted i Danmark, hvor december får sne
Et gyldent båns ender i en sløjfe på døren, så kunderne selv kan pakke burtikken op. Foto: Torben Hansen

STØVRING: Mange stopper. Kigger lidt ind og går videre. For så at stoppe igen og kigge endnu mere.

For hvad er det man kan se, derinde bag ruderne?

Sidst i denne uge begyndte vinduerne til tøjbutikken Mathstore at skinne af jul på Støvrings bytorv.

Et gyldent bånd løber hen over ruderne og samles i en sløjfe på indgangens skydedøre. En isbjørn og et rensdyr i naturlig størrelse står øjensynlig klar til at brøle julens budskab ud over hylder og bøjler fra hver deres ende af butikken.

Snefnug i overstørrelse giver ekstra pep og understreget det evige håb om en hvid jul.

Fire dages arbejde

Ikke noget at sige til at ruderne bag Støvrings hovedgade allerede er blevet udflugtsmål for mange handlende i Støvring.

For glasset lyser af overskud og fantasi, der går langt videre end at hænge et par nussede nisser op med lidt dåsesne under.

- Ja, jeg har brugt en fire arbejdsdage på det. Nogenlunde uden stop med min dekoratør Anne Marie, venner og familie. Og jo, det har kostet mange kræfter. For mange, vil nogle nok mene, forklarer indehaver Mads Thorhauge.

Øjnene var lidt slørede som af feber, og poserne under øjnene så store, at julemanden kunne droppe gaver i dem.

Isbjørnen er blevet sæsonarbejder hos Mads Thorhauge, som får mange kommentarer for sin store juleudsmykning. Foto: Torben Hansen

Isbjørnen er blevet sæsonarbejder hos Mads Thorhauge, som får mange kommentarer for sin store juleudsmykning. Foto: Torben Hansen

ere jul end hjemme

Syg var den 27-årige indehaver ikke, da Nordjyske mødte ham sidst på torsdagen. Bare træt.

- Vi blev færdige ved halv to-tiden i nat. Men nu er jeg også glad for resultatet, fortæller jule-entusiasten.

Kronen på værket er et kunstigt isbjerg midt i butikken. Ganske uden is, men med plastic og et stillads som vigtigste elementer.

- Jeg har altid godt kunnet lide jul. Men vi har så travlt i butikken, at når vi når til juleaften, så er jeg bare brugt. Så skal man ikke tale meget til mig.

- Alle mine gode timer er her i forretningen, så det er også her jeg skal kunne nyde julen, forklarer Mads Thorhauge.

Lige meget hvor travlt han får skal man dog ikke regne med at finde ham i butikken hen under aften den 23. december. Her har han og de søskende fast møde hos far og mor, hvor der skal pyntes juletræ og spises risengrød.

Dagen efter skal der helst andesteg på menuen. Og så lidt ro og fred til at komme til kræfter.

Et gyldent båns ender i en sløjfe på døren, så kunderne selv kan pakke burtikken op. Foto: Torben Hansen

Et gyldent båns ender i en sløjfe på døren, så kunderne selv kan pakke burtikken op. Foto: Torben Hansen

Noget at gå efter

Selvfølgelig tænker han også på kunderne:

- Vi er nød til at give kunderne nogle oplevelser, hvis vi vil have dem ud at handle i butikkerne i stedet for på internettet. Det skal det her bestemt bidrage til, indrømmer han.

Det er langt fra første gang at butikken Mathstore vækker ekstra nysgerrighed for gennemført juleudsmykning. Det er sådan set sket hvert år i dens fireårige levetid. Hver gang med noget nyt, der gerne skulle gøre oplevelsen en smule større end sidst.

Idé til næste år

Sidste år var temaet således ”rød jul”, hvor hovedelementet var hundreder af røde kugler, der møjsommeligt blev sat sammen og ført på snore. En proces der også tog fire dage.

Allerede nu kører tankerne om, hvordan han skal overgå sig selv næste år, rundt i Mads Thorhauges hovede:

- Jeg synes det er svært. Men jeg tror faktisk at jeg har fået en god idé, siger han.

Hvad det er? Det er en julehemmelighed som byen først kan pakke op næste år.